Viborg HK’s sommerlejr

Skattejagt, bottle flip, blomster og is var på programmet, da 30 børn fra Viborg HK’s sommerlejr besøgte Sparekassen Danmarks afdeling på Hjultorvet i Viborg den 1. juli 🍦☀️

På skattejagten svarede børnene på sjove gåder i afdelingens mange kroge, i baggården konkurrerede de i bottle flip, og ude på Hjultorvet såede de vilde blomster i potter, som de kunne tage med hjem og se blomstre. Efter aktiviteterne nød vi alle – børn og voksne – en is 🌻

Udover et besøg hos os har børnene hygget sig med boldspil i hallen, udfordrende og sjove aktiviteter hos DARE Teambuilding og Eventcenter, saunagus i Vestbadet og ikke mindst skabt nye venskaber i løbet af sommerlejrens tre dage 🤾🏊‍♀️

Sommerlejren er et fantastisk initiativ fra Viborg HK i samarbejde med Viborg Kommune, som tager hånd om de familier, hvor børnene har brug for lidt ekstra hjælp til at blive en del af et fritidsfællesskab eller ikke har så meget at se frem til i sommerferien 🤗

Det er et formål, som Sparekassen Danmark Fonden Himmerland bakker op om, fordi vi gerne vil gøre en forskel for vores lokalsamfund. Herudover ser vi en kæmpe værdi i at få flere børnefamilier ud i det lokale foreningsliv, der netop skaber aktive og sjove fællesskaber for børn ⚽🏸

Sommerlejren er støttet af Sparekassen Danmark og Sparekassen Danmark Fonden Himmerland 💰

Tak til VHK og Viborg Kommune for at stable sådan en fantastisk sommerlejr på benene – og tak til børnene for et hyggeligt besøg i afdelingen 🤗

Vi ønsker alle en god sommerferie ☀️