Rold Skov Orienteringsklub

Vi har været på skovtur.

Nemlig til Rold Skov Orienteringsklubs klubhus 🏡

Her var Sparekassen Danmark Fonden Himmerland nemlig blandt gæsterne til indvielsen af klubbens nyrenoverede klubhus.

Fonden har støttet projektet med en donation til renoveringsarbejdet 💰

Huset, der oprindeligt er fra 1930, har både fået nyt tag og en overdækket terrasse 🔨

Derudover er de gamle forsatsruder skiftet til moderne termoruder, ligesom huset også har fået ny dør – til gavn for både temperaturen i huset, varmeregningen og energiforbruget ♻️

Huset har også fået nyt køkken og toilet, nyt gulv og frisk maling, så det er faktisk næsten et nyt hus.

Det er et lille hus, men med stort hjerterum, som også flere af dagens talere påpegede 💚

Rold Skov Orienteringsklub kan også prale med at være Rebild Kommunes ældste forening, men er tydeligvis stadig i fuld vigør.

Vi havde også en indflyttergave med i form af en donation til nyt udstyr 🎁

Udstyret skal bruges til tidtagning og postkontrol i forbindelse med klubbens orienteringsløb – både til træningen i hverdagen og til arrangementer og stævner ⏱️

I år skal klubben være vært for Danmarksmesterskaberne i mellemdistance orienteringsløb, der skal finde sted i Rebild Bakker – og så skal udstyret naturligvis være til en guldmedalje 🥇

Ella Møller, der er direktør i Sparekassen Danmarks afdeling i Skørping, havde æren at overrække den samlede donation fra fonden.