MGP-fest i Øster Hornum

Vi har været til fest.

Eller det har børnene i Øster Hornum og omegn i hvert fald.

Lørdag den 22. februar var de nemlig inviteret til et brag af en MGP-fest 🎵

Arrangementet havde næsten 300 deltagere og ca. 40 frivillige, der sørgede for festlig stemning 🥳

Børnene så MGP-showet på storskærm i Øster Hornum Hallen.

Derudover var der stemmesedler, konkurrencer, sminkestation, dans og fest og farver hele aftenen 💄🪩

MeNaTekets Venner, som er en arbejdsgruppe, der arbejder på at rejse midler til udvidelse af Øster Hornum Hallen, stod bag festen.

Sparekassen Danmark Fonden Himmerland støttede festen med en donation til indkøb af pynt, photo booth og kage 📸🧁

Derudover havde Sparekassen Danmarks afdeling i Støvring lånt festarrangørerne deres popcorn-maskine 🍿

Lena Kjær, der er forretningsudvikler i Sparekassen Danmark – og mor til to af de små MGP-fans, hjalp fonden med at overrække donationen.

Vi håber, alle havde en god fest 🎉