Gatten Borgerforening

🔨 Vi bygger om 🪛

Eller det gør de i hvert fald hos Gatten Borgerforening.

De er nemlig i fuld gang med at omdanne byens gamle smedje til et fælleshus 🏡

Fælleshuset skal være til glæde og gavn for alle byens indbyggere og skal både bruges til fester, generalforsamlinger og strikkeklub 🥳🧶

Derfor skal det have toiletfaciliteter, et lille køkken og et stort fællesrum.

Hertil kommer et skur til opbevaring af trailer, flagstænger, havemøbler og grill samt en overdækket terrasse.

Huset skal også bruges som infocenter for vandrerne på Himmerlandsstien og Hærvejen 🚶

Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har støttet foreningen med et tilskud til renoveringen 💰

Maria Ernstorm Nielsen, der er finanselev i Sparekassen Danmarks afdeling i Aars, hjalp fonden med at overrække donationen.