📖 Vi læser lektier 😇
Eller det kan eleverne i hvert fald på Aalborghus Gymnasium.
De har nemlig fået et tilskud til en læsesal fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland 💰
Læsesalen skal være med til at forbedre udsatte elevers læring og trivsel og dermed mulighed for at mestre og gennemføre uddannelsen 💚
Læsesalen skal indrettes i en del af et større fællesrum med fleksible og klimavenlige møbler i genbrugsmaterialer ♻️
Møblerne skal skabe et afskærmet rum med plads til fordybelse og koncentration 🔇
Møblerne bliver lavet af Grønning Møbelsnedkeri, der er et lokalt snedkeri med speciale i genbrugsmaterialer.
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland lægger vægt på, de projekter, fonden støtter, anvender lokale håndværkere og leverandører 🔨
På den måde går pengene nemlig i ring.
Snedkeriet vil desuden deltage i en workshop og brainstorm med skolens elever og undervisere, der dermed vil kunne bidrage med deres ideer til indretningen 🧠💡
Læsesalen vil ligesom skolens øvrige faciliteter være åben for eleverne fra kl. 7-17 alle hverdage.
Rasmus Mørkholt-Haaning, der er souschef i Sparekassen Danmarks Aalborghus-afdeling, som ligger lige overfor gymnasiet, hjalp fonden med at overrække donationen.
Vi ønsker eleverne god læselyst 👐