Når det regner oppe på taget…
Sparekassen Danmark Fonden Himmerland har været forbi Musikkens Bette Hus i Fjordbyen i Aalborg med en donation 💰
Pengene skal bruges til en overdækning af sceneområdet, så der også kan holdes koncerter i regnvejr 🎸☂️
Fjordbyen er en by i by, der består af små, selvbyggede og farverige huse, der vidner om, at her bor kunstnere og folk fra mange forskellige sociale lag. Her er der også plads til dem, der ikke passer ind andre steder 🌈
Musikkens Bette Hus blev skabt i 2021 og har siden afholdt gratis koncerter med støtte fra blandt andre Musikkens Hus 🎤
Musikkens Bette Hus drives af frivillige ildsjæle, der brænder for at give alle gode musikoplevelser 💚🎵
Anders Fischer Nielsen og Lene Zinck, der arbejder i Sparekassen Danmarks afdeling i Vestbyen i Aalborg, havde fornøjelsen af at overrække donationen til husets stifter Peter Lund Mørkbak 🤝